Der er kommet en ny opdateret vejledning, som du kan finde her

Klik her for at afprøve spørgeskemaSom jeg skrev i et tidligere indlæg, kan du hurtigt berige dine klikdata fra fx Google Analytics med et online spørgeskema. Et online spørgeskema giver dig et mere nuanceret billede af dine brugere, deres formål med at besøge din hjemmeside og kan give dig gode input til hvad du kan gøre for at din hjemmeside mere brugerfokuseret.

Lav dine spørgeskemaer gratis

Der findes efterhånden mange udbydere af gratis online spørgeskemaer. Een af dem jeg har valgt at trække frem her er Google Docs. Google Docs er en online tjeneste, der samler nogle af de værktøjer, som du normalt kender fra Microsoft Office pakken såsom et tekstbehandlingsprogram, et præsentationsprogram og et regneark. Tjenesten er gratis og faktisk udemærket, men er selvfølgelig meget begrænset i forhold til Microsoft Office.

Hvis du i forvejen har en Google konto kan du bruge det samme login, hvis ikke kan du oprette dig her http://docs.google.com

Sådan gør du

Spørgeskemaet oprettes i spreadsheet delen af Google Docs, hvor du som det første skal oprette og navngive et nyt dokument.

1. Tryk på ‘New ->Spreadsheet’

Klik 'Spreadsheet'

 

2. Når du er kommet ind i det nye regneark skal du klikke på ‘share’ i øverste højre hjørne.

Klik 'Share'

 

3. Vælg herefter ‘to fill out a form’

Klik 'to fill out a form'

 

Når du har gennemført disse tre trin, kommer du ind i selve spørgeskemadelen og herfra er det bare om at gå igang. Det giver nogenlunde sig selv hvordan de forskellige typer spørgsmål oprettes og du har selvfølgelig valgmuligheden imellem dropdowns, check boxes og fritekstfelter.

Når spørgeskemaet er færdigt klikke du på ‘Next choose recipients’ . Herfra kan du vælge at sende dit spørgeskemaet til dine respondenter. Du har også mulighed for at skrive en følgetekst, der bliver sendt sammen med dit spørgeskema.

Såfremt du vil lave et link til dit spørgeskema fra en hjemmeside, kan du benytte det link der bliver sendt i mailen og simpelthen paste det ind som et link. En ny funktion som er kommet til siden jeg har lavet screendumps, er ’embed’ der giver dig et stump html der skaber en iframe på dit site. Med iframen kan du faktisk køre spørgeskemaet direkte på din webside -smart!

Oprettelse af email

Prøv at klikke her for eksempel Når du er klar til at lancere spørgeskemaet, klikker du på ‘ Inivite people’ og så er du igang.

Data opsamles i dit regneark

Data vil løbende blive opsamlet i det regneark som du oprettede under punkt 1. Da data er i et regneark, har du fra Google Docs mulighed for at eksportere til Excel eller simpelthen behandle dem i Docs, hvor du fx kan lave pivot tabeller.

Et sidste lille fif er, at du kan holde øje med hvor mange der har responderet på dit spørgeskema i iGoogle ved at tilføje gadgetten ‘listformularliste’.

Join the Conversation

27 Comments

  1. Det er godt at høre, at I har kunnet bruge indlægget til selv at lave spørgeskemaer i Google Docs.
    Jeg sidder normalt selv med et betalt spørgeskemaprogram, og der er en del funktionaliteter såsom betinget spørgsmål og hop, som man må undvære i Googles løsning.
    Tit og oftest er det dog de mest enkle spørgeskemaer, som giver de bedste resultater – for ikke at tale om at den efterfølgende analyse tit kan blive uoverskuelig, hvis man bevæger sig ud i de avancerede spørgeskemadesigns.
    Så alt i alt kan man komme langt med Google, og det håber jeg også, I gør :-)

  2. Tak for en rigtig god vejledning!!
    Nu må vi se om det virker efter hensigten, når spørgeskemaet bliver sendt ud imorgen

    Hilsen
    Dennis Kjærgaard

  3. Hej,

    Jeg kommer til 2. punkt hvor jeg skal trykke share og det kan jeg sagtens.
    Men punkt 3 kan jeg ikke lige gennemskue hvordan jeg skal få frem?

    Hjælp?

  4. Hej

    Jeg har oprettet et spørgeskema ud fra din vejledning. Det var super nemt, så tak for det. Nu ha jeg så fået næsten 500 respondenters svar.

    Jeg kan fint se et “summary of all responses”, men jeg kunne godt tænke mig at se mere specifikke “summarys”. F.eks. at se drengenes og pigernes svar fordelt hver for sig.

    Kan det lade sig gøre?

  5. Hej Morten,
    500 respondenter – det lyder ikke dårligt :-)
    Google docs kommer lidt til kort når man skal analysere data fra spørgeskemaerne.
    Hvis jeg var dig, ville jeg eksportere dine data til Excel (det kan du fra Google Docs). Herfra kan du i Excel via filtre lave forskellige views, så du fx kun ser besvarelser fra drenge i dit datasæt.
    Jeg vil lave en kort vejledning her på bloggen, som du kan følge – stay tuned..!

  6. jeg har lavet spørgeskema, og synes det er et super godt og nemt program. men nu skal jeg sende det ud til mine modtagere, og kan desværre kun sende 30 af gangen. så siger den min kvote er opbrugt. hvad betyder det….. ?? kan jeg komme til at sende flere ud eller hvordan??

  7. Super nice artikel, jeg vidste ikke man kunne gøre det.
    Det havde jeg godt kunnet brug da jeg lavede min hovedopgave, så havde jeg sluppet for at udvikle et selv.

  8. Håber ikke der går for lang tid, inden vejledningen kommer :o) Er ved at skrive speciale og fik anbefalet Google til at sende spørgeskemaer ud med – skulle gerne blive skudt af i morgen. Jeg føler bloggen her, hvis der skulle komme nye, gode fifs :o)Tak

  9. hi christophe how are you? i’m christophe fieschi from France. wouaw it’s so strange to see my name (and yours) in danemark. I would like to take contact and to made acquaintance.

    best regards
    christophe

  10. Hej, jeg har lige lavet et spørgeskema i forbindelse med en opgave jeg laver på uni, men da jeg desværre ikke er så teknisk, kan jeg ikke finde ud af at åbne dem? Jeg har lavet 2, og vil gerne ændre i det ene, hvordan gør jeg dette?

    Mvh Stinne

  11. Hej Stinne, når du logger på google docs vil du se en liste over dine dokumenter. Klik på dit spørgeskema – det vil have et grønt ikon, da det ligger som et regneark.
    Når du er inde i spørgeskemaet, skal du for at editere dit spørgeskema klikke på “Form” i topmenuen og herefter “Edit form”.
    Husk at du ikke må ændre et spørgeskema efter at det er blevet lanceret og besvaret af nogle af dine respondenter ;-)

  12. Hej, hvilke spørgeskema programmer er gode, når jeg gerne både selv vil opsamle statistik og give mine brugere et beregnet svar med det samme? Det er en stress-test jeg vil lave.

    Mvh Jane

  13. Hej Jane, godt spørgsmål. Jeg må indrømme, at jeg kommer lidt til kort her.
    Måske er der nogen herinde der kan svare?
    Vh

    Christophe

  14. Jeg vil gerne lave et spørgeskema, hvor respondenterne går videre til hver sit spørgsmål afhængig af om de klikker ja eller nej. Kan det det?

  15. Super godt tip – du ligger bedre paa google end de selv goer – men ret lige din vejledning – de har aendret docs siden du har proevet… (fulgte din vejledning slavisk og var lige ved at taenke at det ikke virkede – men proevede saa lidt intuitivt og det fungerer perfekt!)

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.